Gratis SEO - når din egen tid ikke tæller
SEO er gratis i den forstand, at man som website-ejer ikke betaler for den trafik man får fra søgemaskinernes organiske / ikke-betalte resultater. Man kan godt komme frem i søgeresultaterne uden at gøre noget særligt ved websitet, men det hjælper at gøre sig en lille smule umage og hjælpe web-crawlerne.
Det kan man få hjælp til ved at ansætte specialister i SEO, man kan hyre et digitalt bureau til at stå for det eller man kan bruge freelance specialister.
Men så koster det jo alligevel penge, dog mere som en slags investering i websitets fremtidige trafik frem for en betaling for hvert klik.
Men så kan man jo gøre det selv.
Selvfølgelig har SEO specialisterne lang erfaring, indsigt i teknikken, viden om forskellige værktøj og ressourcer og forståelse for indhold og strategi. Men der er nogle grundlæggende elementer, som alle kan lære, og som kan forbedre de organiske resultater.
Gratis SEO er et site, der giver dig en genvej til specialisternes viden og erfaring. Der er fokus på at give dig mulighed for både at lære de grundlæggende elementer og samtidig henvise til gratis værktøj, der kan gøre arbejdet med SEO lettere.
